PROJEKTER / Symaskiner

Symaskiner - nye færdigheder mens man er indlagt



To nye symaskiner er i brug på hospitalet i Kabale. De er en del af et projekt med at opøve nye færdigheder. De er den slags sorte Singer symaskiner med fodpedaler, som for længst er gået på pension i Danmark. Her er de en kæmpehjælp for hovedparten af landbefolkningen har ikke strøm i hjemmet og ellers er der også tit strømsvigt. 
 
Ny færdighed og samvær
Symaskinerne er en del af ergoterapien. Her er en del af formålet at holde brugerne beskæftigede under indlæggelsen, men også at sikre at de kommer ud med nye færidgheder.
 
For ergoterapeut Buhitsya Justus er sy projektet bredere end at lære den nye færdighed.
 
"Vi har kun en ergoterapeut, så der er en del bruger- til- bruger oplæring. Og det er rigtig godt. For når folk er sammen, ser de at man kan have færidgheder selvom man er psykisk syg og at man kan være sammen om noget der giver mening. Det er et samvær de kan bruge efter indlæggelsen, og som kan styrke MHU," siger han.
 
På syværkstedet er det planen, at patienterne fx skal sy nye madrasbetræk, men det går lidt langsomt, for der er ikke så mange penge at købe stof for. At man er indlagt er ikke en hindring for, at man kan lave aktiviteter der skaber  indtægter. 
 
Kom og sy
Syværkstedet fokuserer på nye færdigheder til kvinderne. Hvis de vil fortsætte med denne aktivitet, bliver de nødt til at komme på hospitalet, for symaskiner er meget dyre, og selv med lån og afdrag vil det være svært at få råd til at lave sit eget syværksted derhjemme. Symaskinerne på det værested de ønsker sig i Kabale, ville derfor også kunne tiltrække folk, og dermed støtte op om organiseringen.

 

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed | Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup - Danmark | Tlf.: +45 35 24 07 50 | landsforeningen@sind.dk