MØD FOLK / Stella

Stella

Stella er lokalformand for MHU Kabale. Hun er en storsmilende kvinde først i fyrrerne, som taler fint engelsk og på besøgene fungerer som tolk mellem os og de andre brugere i Kabale.

"Det er ikke et let arbejde at få en organisation op at køre. Der er meget selvstigmatisering, og der er få jobs til os, og når vi har jobs tjener vi ofte mindre, så vores familier er fattigere. Mange af vores medlemmer er også faldet fra, fordi de har så langt til møder og ikke har adgang til transport," siger Stella om arbejdet som regional formand. 

Stella opfatter sit engagement i MHU som en stor personlig gevinst. Hun er glad for at være politiker og for at engagere sig i et arbejde hun kan se, gør en forskel for folk. Det giver hende en identitet, men bagsiden af den er, at hun ikke kan får arbejde.

"Jeg mistede mit arbejde på grund af min sygdom, og jeg kan ikke få et arbejde fordi jeg er aktiv i MHU. Så for mig personligt har det været en stor omkostning at være åben om sin sindslidelse."

Bor hos mor
Stella bor stadigvæk hjemme hos sin mor. Moren viser smilende rundt i deres landbrug, som er fint og velplejet og der er også mad på boret hver dag hjemme hos dem. Hun lever i evig bekymring for den dag, hun ikke kan klare landbruget og madlavningen.

"Stella laver fx aldrig mad, hun får kraftig hovedpine af røgen i køkkenet. Hun deltager heller ikke så meget i markarbejdet, både fordi hun er politisk aktiv, men også fordi hun ikke har kræfter til det. Hun er meget klog, men det hjælper jo ikke så meget, hvis hun alligevel ikke kan få et job," siger Stellas mor.

Stella selv ved godt, at fremtiden uden mor ikke er alt for lys. Og det gør hende lidt bitter. Som hun siger:

"Vi er altid bare fattige. Uanset hvad vi gør og kan, så bliver vi aldrig rigere. Det er bare ikke retfærdigt, og det kan godt gøre mig vred. Sådan er det for alle fattige mennesker, for os er det bare sværere at forsørge sig."

Mad og symaskiner
Medicin er ofte en stor ekstra udgift for brugerne i Uganda. Men det er blevet meget bedre med billig medicin på hospitalerne. Den har til gengæld bivirkninger. Selvom man ikke kan se det på de åleslanke brugere i Uganda, så har de ligesom danske brugere af psykofarmaka ofte ingen mæthedsfornemmelse, og det er dyrt i ekstra mad.

En anden bivirkning som Stella har af medicinen er følelsesløshed i fingrene. Det bliver værre og værre og hun har svært ved at lave det syarbejde, hun ellers har lært på hospitalet.

Stella kommer ofte på hospitalet og arbejder tæt sammen med personalet der. Hun lærer patienter at sy og taler med dem om sygdom og om at hjælpe hinanden. Hun drømmer om at få et sted, som kan være brugernes på hospitalet.

"Kabale er et meget stort område, og det eneste sted alle brugere indimellem kommer er på hospitalet, fordi er er medicinudlevering. Derfor vil det være rigtig fint hvis vi kunne mødes her. Især hvis vi også kunne lave noget familievejledning."

En af dem, der kunne bruge lidt vejledning om hvordan det er at leve med et psykisk sygt familiemedlem er Stellas mor. Da de følger os tilbage til bilen, spørger moren om det også er sådan i Danmark, at nogle mennesker med skizofreni afviser deres egen familie, når de er mest syge. 
 

 

 

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed | Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup - Danmark | Tlf.: +45 35 24 07 50 | landsforeningen@sind.dk