LANDET / Befolkning
 Børn over alt. Hver kvinde i Uganda får i gennemsnit 6,25 børn. Det er verdensrekord! I Danmark er tallet 1,84. 128 børn af hver 1000 dør inden de bliver 5 år. I Danmark er tallet 4.
Kilde: google public data explorer

Tredive sprog - ét folk

dreng sælger egne lerfigurer
 
Der bliver talt 30 forskellige sprog i Uganda. Folk er vant til at der bliver oversat og ellers er mange mennesker gode tll flere sprog end deres eget. Engelsk er hovedsproget, men især i landdistrikterne er det ret få der taler det flydende. 
 
Mange farver sort
Uganda er hjemsted til to af verdens ældste folk. Det er Batwa og Bambuti pygmæerne, som bor i de bjergrige skove i sydvest.
 
Hvor nabolandet Kenya i øst har mange borgere med anden etnisk baggrund end afrikansk - fx europæere og indere - er det næsten hele befolkningen i Uganda der er sort. Sort i mange farver, fra de helt sorte som traditionelt boede i Nord til de mere lyse sorte i syd. I dag flytter folk mere rundt i landet, og især hovedstaden Kampala tiltrækker folk fra hele landet - som håber på job.
 
Ugandas kongerier.
Ligesom der er mange sprog og kulturer er der også flere kongedømmer i Uganda. De har ikke samme politiske funktion som fx det danske kongehus, men tjener som kulturelle samlingspunkter for store dele af befolkningen. I andre sammenhænge skaber kongedømmerne splid. 
 
Buganda, Bunyoro, Ankole and Toro. Det er navnene på de fire mest indflydelsesrige kongeriger i Uganda. De blev afviklet af President Milton Obote i 1967, men blev gendindsat i 1990'erne.
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed | Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup - Danmark | Tlf.: +45 35 24 07 50 | landsforeningen@sind.dk