MHU / Ændre grundloven

Udfordring 4 - Ændre grundloven

 
MHU arbejder for at ændre landets lov, så den ikke diskriminerer mennesker med psykisk sygdom. Det arbejde sker med reference til FN's handicapkonvention
 
Problemet er en formulering om, hvem der har ret til at stille op til valg. Enhver som er ved sine fulde fem, eller 'sound mind' som det hedder i Ugandas grundlov, kan stille op til valg på alle niveauer - lokale, regionale og nationale. Det lyder umiddelbart som fordomsfri opstillingskriterier. Men det er det ikke, hvis man lider eller har lidt af en psykisk lidelse. Parliamentet afviste en ministerkandidat med reference til hendes tidligere historie med psykisk sygdom, ligesom også fx landbrugeren Saturday Williams ikke har kunnet vælges til lokale råd i Kabale, på grund af sin sygdomshistorie. 
 
MHU er blevet medlem af National Union of Disabled Persons in Uganda, NUDPU (Ugandas svar på Danske Handicaporganisationer). Det er et skridt i retning af at blive respekteret og godkendt som handicapgruppe. Det er vigtigt, for NUDPU har fem sæder i parliamentet, hvilket sikrer, at mennesker med handicap har en stemme. Der er naturligvis kamp om de pladser, og i NUDPU har 'sound mind' kortet været trukket, da der skulle vælges medlemmer til parliamentet.
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed | Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup - Danmark | Tlf.: +45 35 24 07 50 | landsforeningen@sind.dk